Genoptræning af hesten

Skridtbånd

Skridtbåndet bruger vi i høj grad til skadet heste, der skal i genoptræning og kontrolleret arbejde. Det er også fantastisk motion og styrketræning til de raske heste! 

Skridtbåndet har 9 forskellige programmer, der reguleres mellem stigninger, så hestene får fantastisk bakketræning. Der kan reguleres i hastighed, så maskinen kører perfekt til den individuelle hest. 

Vpres Skridtbånd står udendørs med en god udsigt over markerne, så hesten har en fornemmelse af at være på tur. 

Træning fra jorden

Vi har et tæt og godt samarbejde med hestedyrlægerne i Ribe, som også yder kiropraktik til hesten. Vi har med stor succes genoptrænet flere heste med fysiologiske problemer. Især læn,ryg og bækken skader har vi i samarbejde med dyrlægerne fået trænet i bedring. 

Hesten bliver arbejdet fra jorden- i lange liner,og over bomme med hjælpemidler så hesten strækker sig korrekt over ryggen, og den kommer på Skridtbånd. 

Alsidig træning!

Det er vigtigt at hesten bliver trænet alsidigt. At den også med rytter får lov at strække sig NED og UD med næsen. Så man ikke altid rider hesten i stævneholdning. 

Vi træner alle heste alsidigt. Ikke mindst heste der skal bygges op i muskulaturen, men også de ældre og veltrænede heste har afgjort godt af bommetræning- og blive redet lang og dyb.